Privatliv
Version 1.0. Sidst opdateret 10. november 2026.
Daniel Bækkegaard Munkholm er dataansvarlig for elevrådets hjemmeside på elevraad.danielbaekkegaard.dk. Skriv til daniel@baekkegaard.dk, hvis du har spørgsmål.
Siden bruges til elevrådsarbejde på Ringkøbing Gymnasium. Skolen er ikke dataansvarlig for driften af denne hjemmeside.
Den offentlige del viser møder, dagsordener, referater og vedtægter. Den lukkede del er til medlemmer og bruges til elevliste, roller og afstemninger.
Forperson eller næstforperson kan importere elevlisten med navn, klasse og elevnummer. Listen bruges til Microsoft-login og til at sætte repræsentanter og kandidater.
Elevlisten er ikke offentlig. Kun personer med lederadgang kan styre den.
Login sker via Microsoft med skolekontoen xxxx@elever.rkbgym.dk. Elevnummeret tages fra mailadressen. Vi gemmer Microsofts objekt-id, navn, elevnummer og en session (typisk 12 timer), så du kan blive logget ind.
Adgang til arbejdsrummet kræver, at du er sat som elevrådsmedlem, eller at du midlertidigt har lederadgang.
Vi bruger kun nødvendige cookies til login (OIDC-state og session). Der er ingen marketing-cookies eller reklamer fra tredjeparter.
Mødedatoer, dagsordener, referater og vedtægter kan læses uden login. Undgå unødvendige personoplysninger i tekster, der er offentlige.
Data ligger i en PostgreSQL-database på serveren, der hoster siden. Der tages periodiske sikkerhedskopier. Elevdata, roller og mødedokumenter gemmes, så længe elevrådet har brug for dem i skoleåret og til historik, medmindre ledelsen sletter dem, eller de ryddes ved årsskifte eller import.
Du kan bede om indsigt, rettelse eller sletning af oplysninger om dig, hvor reglerne tillader det. Skriv til daniel@baekkegaard.dk. Du kan også klage til Datatilsynet.
Politikken kan ændres. Den gældende version står altid her.